fbpx

Vi har samlet de 10 største fordele ved at få massage som gravid. Det er fordele, som er dokumenteret i flere undersøgelser om gravid-massage.

Vidste du at massage også er gavnligt for dig, der har født? Læs mere om massage til mødre.

Massage kan gavne både dig som gravid, din fødsel og dit barn

Graviditeten er en tid, hvor man skal tage stilling til mange informationer og træffe vigtige beslutninger. Det kan være udfordrende både mentalt og praktisk. Derudover er der også de fysiske forandringer i kroppen, som følger med en graviditet. Ligeledes kræver selve fødslen færdigheder, som ikke altid er nemme at lære gennem samtaler og informationer alene. Alt det kan gravid-massage gør noget ved.

Massage for gravide er en fantastisk måde at forbinde sig med sin krop under graviditeten. Den dybe afslapning skaber plads til at lytte til kroppens ønsker og behov, øger kropsbevidstheden og styrker sanserne i at læse kroppens signaler. Massagen lindrer både krop og sind, og åbner op for en dybere forbindelse mellem mor og barn.

Gravid-massage kan være en effektiv måde at lindre nogle af de mest almindelige gener forbundet med graviditet, såsom søvnløshed, hævede fødder og fingre, lægkramper, ødemer, bækken- og lændesmerter, hovedpine og fordøjelsesbesvær.

Ifølge en undersøgelse fra 1999 (Field et al, 1999), oplevede 26 kvinder, der fik massage to gange om ugen i fem uger af 20 minutter hver gang, mindre bekymring og bedre humør. De sov også bedre og havde færre rygsmerter end en kontrolgruppe, der ikke blev masseret.

Et lignende resultat sås i 2004 (Field et al, 2004), hvor 84 gravide kvinder deltog i en undersøgelse, hvor en af grupperne skulle modtage massage én gang om ugen i 16 uger. Resultatet var overbevisende: kvinderne der havde fået massage rapporterede lavere niveauer af angst og følte sig mindre nedtrykt end da de startede. De havde også færre ben- og rygsmerter. Ved afslutningen af undersøgelsen havde massagegruppen endda bedre neonatale resultater, dvs. mindre forekomst af præmature fødsler og lav fødselsvægt.

Dataene tyder altså på, at nedtrykte gravide kvinder og deres afkom kan have gavn af massageterapi.

Massage er normalt afslappende og terapeutisk, men når man er gravid, er det vigtigt at tage særlige hensyn. Graviditeten bringer med sig mange fysiske og psykologiske forandringer i kroppen, så en graviditetsmassage skal være blid, nænsom og langsom. Ved massage frigives affaldstoffer, som kroppen skal processere. Når man er gravid, er kroppen i forvejen belastet af en stor mængde forskellige fysiologiske forandringer. Det er derfor vigtig at massagen tilpasses i varighed og form til en gravid krop. Den skal skabe en afslappet og tryg atmosfære for den gravide, så massagen støtter de naturlige processer i kroppen i stedet for at provokere dem.

Afhjælper også bækkenproblemer

Mange gravide kvinder lider af bækkenproblemer, og det kan føre til sygemeldinger under graviditeten. Men disse problemer arbejdes med, via specielle massageteknikker, som kan lindre smerterne og hjælpe dig med at fokusere på din graviditet. Det er vigtigt at starte behandlingen tidligt for de bedste resultater. Du behøver ikke at udholde smerten og tage dig sammen, når det er hjælp at hente.

10 gode grunde til at få gravid-massage

Det er vigtigt at finde tid til sig selv og slappe af, så man kan genoplade batterierne til en travl hverdag. Især under graviditeten er det ekstra vigtigt at tage sig af sit velvære og ved at finde øjeblikke til ro og afslapning.

Og der er endnu flere gode grunde til at få massage under graviditeten:

Gravid-massage giver bedre kontakt til dit barn i maven.

1. Bedre kontakt til dit barn i maven

Massage er en særlig stund, hvor du kan komme i dybere kontakt med dit barn. Selv før dit barn bliver født, kan du skabe en positiv forbindelse mellem jer ved at modtage massage. Det er beroligende og afslappende for både dig og dit barn.

Massage for gravide reducerer stress for både mor og barn.

2. Reducerer stress

Som gravid er det normalt at føle sig stresset over de ekstra ting, der kommer med en baby; flytning, renovering, bekymringer om parforholdet, økonomien osv. Massage kan hjælpe med at reducere stressniveauet og holde både krop og baby mere fri for stress under graviditeten.

Gravid-massage kan afhjælpe hævede hænder og hævede fødder hos gravide.

3. Hævede hænder og fødder

Gravide oplever ofte hævede fødder og hænder, især efter en lang dag. Heldigvis kan en blid benmassage hjælpe med at reducere væske og lette ubehag. Så sørg for at forkæle dig selv med en massage efter en hektisk dag.

Gravide der har fået massage sover bedre.

4. En god nattesøvn

Få en bedre nattesøvn ved at nyde en langsom og afslappende massage. Det vil hjælpe dig med at slappe af og falde i en dyb søvn, så du vågner op mere frisk og veludhvilet om morgenen.

Massage for gravide giver en bedre forbindelse til kroppen.

5. Bevidsthed om kroppen

Graviditet er en tid, hvor din krop gennemgår mange ændringer, og det er vigtigt at være bevidst om dem. Med massage kan du opnå en bedre forbindelse til din krop og lære at tolke dens signaler. Dette kan være til gavn for dig og dit barn, både under graviditeten og til fødslen.

Gravid-massage kan afhjælpe smerter i bækkenet.

6. Bækkensmerter

En af de mest almindelige følger af graviditet er bækkensmerter. Heldigvis kan disse smerter behandles med særlige massage teknikker, og det kan være en fordel at starte behandlingen tidligt i graviditeten, da smerterne typisk kun forværres i takt med at maven vokser og bækkenet derved belastes ydeligere. Så tøv ikke med at få hjælp.

Gravid-massage kan lindre de mest almindelige graviditetsgener.

7. Almindelige graviditetsgener

En graviditet kan medføre en række gener og smerter i kroppen. Heldigvis kan de fleste af disse lindres ved hjælp af massage. Dette kan være en god måde at forbedre din komfort under graviditeten og lindre eventuelle ubehag samt give mere ro i kroppen.

Studier viser at gravide der får massage reducerer risikoen for depression.

8. Depression i graviditeten

En graviditet er ikke altid fyldt med lykke og glæde. For nogle få kvinder kan det være en uoverskuelig og tung periode. Nogle kan endda udvikle en graviditetsdepression. Hyppige massager kan reducere depressionssymptomer og forbedre den depressive tilstand. Med massage støttes kroppens produktion af velvære hormon. Faktisk har studier vist, at massage én gang om ugen kan have gode resultater.

Gravid-massage er en god forberedelse til fødslen.

9. Forberedelse til fødslen

Massage kan være en del af din forberedelse til fødslen. Undersøgelser har vist, at regelmæssig massage den sidste måned før fødslen øger din smertetærskel, så du kan opleve en mindre smertefuld fødsel. Og så kan det med fordel kombineres med private jordemoderkonsultationer, så du bliver helt klar og kan føle dig tryg i din egen fødsel.

Massage kan booste dit selvværd som gravid.

10. Forøgelse af selvværd

En gravid kvinde står over for mange udfordringer og spændinger. En dygtig massageterapeut, der kombinerer massage med samtale, kan hjælpe med at øge kvindens selvværd og tro på sig selv. Dette kan føre til en mere positiv oplevelse af både livet og graviditeten, hvilket igen kan bidrage til en bedre fødselsoplevelse.

Det var de 10 bedste fordele ved at få massage under din graviditet. Hvis du vil vide mere om vores massagebehandlinger hos Mamabalance, så…

Referencer

Field, T., Diego, M. A., Hernandez-Reif, M., Schanberg, S., & Kuhn, C. (2004). Massage therapy effects on depressed pregnant women. Journal of psychosomatic obstetrics and gynaecology25(2), 115–122. https://doi.org/10.1080/01674820412331282231

Field, T., Hernandez-Reif, M., Hart, S., Theakston, H., Schanberg, S., & Kuhn, C. (1999). Pregnant women benefit from massage therapy. Journal of psychosomatic obstetrics and gynaecology20(1), 31–38. https://doi.org/10.3109/01674829909075574

Mamabalance
Smedegade 2C
4200 Slagelse
Telefon: 51 25 77 44

Følg Mamabalance

CVR: 44333627
Copyright ⓒ Mamabalance
Privatlivspolitik & betingelser

jordemoderforeningen logo